torsdag den 21. oktober 2010

Afslutning

Så kommer der definitivt ikke flere indlæg fra mig på denne blog da jeg har lavet en ny, i forbindelse med min nye hjemmeside.

torsdag den 14. oktober 2010

Blog genstartet.

Så har jeg været i gang med et kursus i webdesign i et par uger, på et sted der hedder Dynamoen i Randers. De tilbyder udover IT/software kurser også kurser for folk der kunne tænke sig at grundlægge egen virksomhed, samt kortere kurser udi ernæring, kost & motion. De sætter åbenbart gang i rigtigt meget her på egnen.
Jeg synes det virker som et sted med en rigtig god iværksætterånd, alle kursisterne er her for at blive dygtigere inden for deres erhvervsområde.

tirsdag den 25. marts 2008

Nu har jeg efterhånden været på Facebook i nogen tid, og jeg må sige der er rigtig meget pjat.
Det er dog et nyttigt værktøj til at finde gamle bekendte man næsten havde glemt.
Hvad angår CIAs eventuelle overvågning af brugerne kan jeg kun sige det er beklageligt, men i vore tider nok ikke til at slippe for. Terroristerne vinder sgu hver gang vi på denne måde ofrer vores frihed for sikkerhed bid for bid. Det har Thomas Jefferson sagt noget om engang...

tirsdag den 26. februar 2008

Ubrugelig konto

Så har jeg været inde og slette min MySpace konto.
Jeg modtog uønsket og irriterende email, og jeg syntes heller ikke om sidens design.
Facebook virker iøvrigt meget sjovere.

mandag den 18. februar 2008

Se mig!

Så har jeg været inde og rode med 23 billeddelingswebstedet, Wikipedia, Facebook og Myspace.
Jeg må sige min computers og webstedernes begrænsninger skuffede mig ret meget.
23 kræver Adobe Flash Player #9, og den kan jeg ikke downloade her på skolens system. Eller er det indstillingerne i min browser? Under alle omstændigheder en begrænset fornøjelse.
Om Wikipedia fandt jeg ud af at hvis man er oprettet som bruger i ét sprogområde på Wikipedia, er man det ikke i et andet sprogområde. Træls! Jeg rettede en lille oversættelsesfejl i en artikel på engelsk...
Kvaliteten af en wiki kan variere stærkt, nogle gange er de forfattede af fagfolk, andre gange af lægfolk som mig. Wikivandalisme gør at indlægs troværdighed forringes, for kan man så stole på hvad der står i Wikipedia?

Facebook og MySpace er noget opreklameret .... jeg kunne ikke finde en bekendt som jeg VED er på MySpace.


Afsluttende skulle vi udforske en webside. Jeg kender allerede YouTube og har en konto som jeg har brugt til at kommentere videoindlæg. StumbleUpon har jeg i min browser...

mandag den 11. februar 2008

Library Thingz

Så har jeg været inde og rode i Library Thing. Det virker underholdende. Sjovt selv at sidde og katalogisere, selvom jeg har prøvet det for real på mit studenterjob.

RSS

Så har jeg tilføjet et RSS Feed på min iGoogle hjemmeside, som jeg iøvrigt ikke vidste jeg havde!
Det tapper fra DR, Technorati virkede for useriøse, og bibliotekerne som de er nu er simpelthen for kedelige.
Jeg kendte allerede til RSS Feeds, og har et par på min egen computer.